©  Foto:

Tipperne

Er du naturinteresseret? Og måske specielt i fugle? Så må du tage en afstikker til Tipperne, som er en halvø i den sydlige del af Ringkøbing Fjord.

Tipperne, som er en halvø i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, har i årtier været fredet for at opnå et uforstyrret yngle-, føde- og hvileområde for svømme- og vadefugle. Og det lykkedes, for i dag er Tipperne en af de vigtigste rastepladser for trækfugle i Danmark. Hvert år besøger titusindvis af vadefugle, med oprindelse fra Skandinavien og Sibirien, området. Disse årlige fuglevandringer mellem vinterkvarteret og ynglepladserne er et prægtigt syn. I juli-august, hvor vadefugletrækket er på sit højeste, kan man bl.a. se ryler, spurve, snepper og hjejler. Hele året kan man nyde Danmarks nationalfugl, svanen.

OBS: 1. marts til 31. juli: Åbent onsdage og lørdage fra 09.30 til 15.30. 1. august til 31. oktober: Åbent alle ugens dage fra 09.30 til 15.30. Adgang alene for biler. Udstigning ikke tilladt langs Tippervejen. Gående og cyklister er ikke tilladt af hensyn til fuglelivet. Det er alene tilladt af færdes til fods på græsplænen rundt op Tipperhuset, i fugletårnet og ad det markerede stiforløb ud til fugleskjulet. Det er ikke tilladt at medbringe hunde på Tipperne. Tipperne skal forlades uden opfordring inden lukketid.