©  Foto:

”Englekvinde ridder på havmandens ryg”

”Englekvinde ridder på havmandens ryg” er kreeret af den kendte århusianske kunstner Hans Krull i 2013, og står i kunstparken på hjørnet af Svinget og Storegade i Tarm. Skulpturen er udhugget i træ, og lader fantasien pirre. Derfor er ideen bag, at folk selv skal danne et billede af skulpturens betydning.

”Englekvinde ridder på havmandens ryg” 2013 - Hans Krull – i kunstparken på hjørnet af Svinget og Storegade i Tarm - er flyttet til fra Åboulevarden. Det er kunstnerens ide, at folk selv skal danne et billede af, hvad det egentlig betyder. »Storm P. sagde engang, at alt kunst, der kan forklares, er der noget muggent ved, og derfor håber jeg, at det bliver tolket præcist, som folk vil,« forklarer Hans Krull.

Han er fascineret af rejsebegrebet. Dels det, at man rejser ud, men også når man rejser ind i sin egen verden. Dannelsesrejser, hvor tingene viser sig at være anderledes, end man lige troede i første omgang. Hans Krull drømmer ofte ting om natten og når han vågner op, bliver skitseblokken hentet og så kommer drømmen på papir. Hvis man kigger godt efter, har denne skulptur fem ansigter, og de skal beskytte mod ondskab.